Sikkerhed hos Saunagus-mesteren.dk er en selvfølge!
Saunagus bør nydes med en vis form for omtanke, derfor – Deltager du i saunagus er det på eget ansvar, det skal dog siges at jeg er uddannet i forskellige 1.-hjælps teknikker, men…
-Du skal først og fremmest være opmærksom på at temperaturen under saunagus kan føles meget høj pga. damppåvirkningen. Husk jo højere du sidder i saunaen des varmere bliver det. Det er ok at rykke en plads ned og bliver man utilpas er det ok at forlade saunaen, dog er det ikke ok at komme ind i samme session igen.
-Saunagus er IKKE for børn. Aldersgrænse 15 år, fordi visse olier er hormonregulerende, og børn er ikke færdigudviklede. Gør opmærksom på hvis du ønsker en gus egnet til børn og unge.
-Gravide bør ikke deltage, men spørg mig til råds så kan saunagusen tilpasses.
-Epileptikere bør ikke deltage i saunagus, da nogle af olierne kan fremprovokere og forstærke anfald.
-Personer med hjerteproblemer skal have grønt lys fra deres læge først.
-Har Du haft en blodprop bør du ikke deltage i Saunagus uden lægens accept. Det skal dog siges at blodkarrene udvider sig i en sauna, så det kan også have en positiv effekt på hjerte/kar patienter
-Har du doneret blod, trombocytter, plasmaferese eller andet i f.eks blodbanken, er det pga. væske mangel ikke sikkert at gå i saunagus før efter 3-4 dage.
-Bruger du pacemaker bør du ikke deltage i Saunagus
-Hvis Du tager medicin, kan virkningen forstærkes eller mindskes af olierne.
-Duft- og parfumeallergikere anbefales ikke at dyrke saunagus. Dog bruges der kun ægte æteriske olier, men har man f.eks. en allergi over for fyr, græs eller birk kan man risikere en negativ effekt. Lad gusmesteren vide hvis du har en allergi!
-Det er meget vigtigt du drikker masser af vand både før, efter, og mellem sessionerne, – dog ikke under saunagusen, medmindre andet er nævnt. Gå ud hvis du bliver dårlig.
Plastikdunke er ikke velkommen i saunaen da de afgiver ftalater når de bliver varmet op.
-Sørg altid for at have lidt mad i maven. Spis dog ikke et stort måltid før, da tarmen vil bruge det meste af din energi til at fordøje maden og du kan risikere at blive dårlig.
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig